Hoveddøren

Isolering af huset

Så blev et stort punkt vinget af på den ret lange “to do” liste.. det er så fedt!

Vi har nemlig fået isoleret hulmuren i hele huset! (Hulmuren er det hulrum som er mellem ydervæggen og indervæggen på de yderste vægge i huset)

Da huset blev bygget i 1925 var der ikke rigtig noget som hed isolering. Der er i hvert fald ikke et eneste gram i vores hus. Dette går jo ikke, da jeg slet ikke tør at tænke på, hvad det ville koste at fyre knap 800 kvadratmeter op, uden noget isolering overhovedet.
Vi har derfor valgt at få hulmuren isoleret som noget af det første, da det er en af de få ting som vi skal have hyret andre håndværkere til. Da dette vil blive alt for besværligt og dyrt, hvis vi skulle til at rode os ud i dette.

Vi kunne lige så godt få hentet nogle priser på opgaven, ved nogle forskellige firmaer, så dette projekt kunne køre sideløbende med at vi selv lavede noget andet i huset – eller passer vores arbejde… det skal jo også passes 🙃

Vi valgte at få hulmuren isoleret med et produkt som hedder Neopixels. Det er små grafitperler, der efter at blive sprøjtet ind i hulmuren limer sig sammen, så de ikke falder sammen med årene, og derved ikke taber isoleringsevnen. Dette er også en fordel for os, da vi ikke skal have skiftet alle vinduerne i huset på samme tid. Så når vi tager et vindue ud, for at skifte det, så sprøjter det ikke ud med isolering.

img_8227

Fordelen ved at isolere med Neopixels er også at disse små grafitperler kan komme igennem meget små huller, så der skal kun bores huller i fugerne i murværket. Man skal derfor ikke til at pille hele mursten ud, og derved have en stor reparation af murværket bagefter, som man skal ved andre isoleringsformer.

19622458_10155550575488777_108126591_n

19619508_10155550575563777_1132527800_o

Så nu mangler vi at få isoleret gulvet i stueplan, de to etageadskillelser og på loftet, OG så kan vinteren bare komme an 😉

4 kommentarer

  • Maria

    Vi har fået gjort præcis det samme. Da vi begyndte at rive tapet af inde i huset, viste det sig at huset var isoleret med en “ekstra væg”, som var boret ind i murstene indefra. Meget spøjst. Så vi vandt lige 7 cm på alle vægge, og fik isoleret samtidigt. Dobbelt win 🙋🏼 Vores villa er også fra 1930, så det er blevet gjort på en spøjs måde dengang 🙈 🏡

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maria 🙂 – jeg beklager mit sene svar. Ja, byggeformen var lidt anderledes den gang, på både godt og ondt. Det er altid godt med en masse ekstra isolering! Det kan man jo ikke få for meget af 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Arvid

    Da er et viktig stykke arbeid på plass. Høres ut til å være en smart type isolasjon. Det skjer store ting på Obdrupgård.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Arvid. Ja det er et vigtigt stykke arbejde at få ordnet – inden vinteren. Ja, der sker rigtig store ting ude på gården, og jeg er rigtig glad for at du vil følge med.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hoveddøren