Oprydning på programmet

En rigtig god og produktiv dag på gården

I dag stod den på nedbrydning af de to spisekamre som er i huset – samt havearbejde…

Min mor ringede til mig i går, og spurgte om vi ikke skulle tage ud i huset og arbejde i morgen, da hun havde tidligt fri. Dette passede godt ind i mit program, så jeg stod tidligt op, og fik lavet noget kontorarbejde – så det passede med at jeg var færdig til min mor fik fri.

Vi startede med at kaste os over vores kommende køkken alrum, da det var alt for varmt til at lave havearbejde. Min veninde Karoline kom forbi og gav en hånd med, så det var rigtig dejligt! Vi tager i mod al den hjælp vi får med kyshånd.

Køkkenet skal forblive hvor det er nu, men vi skal have lavet det dobbelt så stort. Der er nemlig i forlængelse med køkkenet to spisekamre, som vi lægger til køkkenet.

Det nuværende køkken.

Et billede af køkkenet, set ude fra den lille gang, hvor man kan gå ind fra hall’en og fra køkkentrappen.

Til højre på billede kan man se to døre, hvor der er to spisekamre. Det ene er væsentligt større end det andet.
Vi vælger at åbne rummet helt op, så det bliver ét stort rum da huset er bevaringsværdigt. Dette betyder nemlig at vi ikke må sætte flere vinduer i, eller flytte dem. Så vi må indrette efter, hvor vinduerne sidder nu. Der er et vindue i hvert kammer, og dem vil vi gerne drage nytte af i køkkenet, hvor vi opholder os rigtig meget, i hvert fald der hvor vi bor nu.img_0314

Her kan man se ind i de to spisekamre.
Jeg synes det er rigtig spændende, at tænke på hvor nødvendige sådanne rum var før i tiden. Dengang man ikke havde køleskabe til at opbevare maden i, eller en købmand man bare lige kunne køre ned og hente en liter mælk, hvis man ikke havde mere. Man brugte hele sommeren på at indsamle et forråd til vinteren, fik syltet, lavet saft osv. al dette skulle jo opbevares et sted.

Vi har jo helt andre vilkår i dag, så derfor synes vi ikke det er nødvendigt med et  20 kvadratmeter stort spisekammer. Vi vil dog bygge et lille rum til opbevaring af køkkenmaskiner og andet “rod” i nederste hjørne af køkken alrummet, hvor der ikke er noget vindue.

img_0316Sådan så det store spisekammer ud, inden vi gik i gang med nedrivningen.img_0325

Såden så det lille spisekammer ud inden nedrivningen.
Vi gemmer alt det gamle træ som vi river ned, alt det som kan genbruges i hvert fald. Jeg har mange planer og ideer til hvad dette kan bruges til, men det er også en fordel at gemme, da det er alderssvarende til huset og kan måske bruges til at genskabe gamle effekter eller reparationer i huset. Desuden er det svært (læs dyrt) at finde træ af denne kvalitet i dag.

19808001_10155583079833777_1230633507_o

Alle hylder og borde i spisekamrene er skilt ad, og smidt på taileren, så de kan komme ned på vores “lager”.

img_0317

Endnu en rigtig sjov ting ved at overtage et gammelt hus. Der stod nemlig sådan et monster af et gammelt køleskab inde i det store spisekammer.
Jeg har brugt lidt tid på at finde ud af hvilket årstal dette køleskab kan være fra, men jeg kan kun finde ét skab som næsten er magen til. Det er solgt på Lauritz for 5 år siden, men der står desværre ikke noget om årstal.

Køleskabet er af mærket Frigidaire, og er et af de første mærker på markedet, som lavede køleskabe til overklassen. Frigidaire er et amerikansk mærke, og kom frem i 1920’erne. Køleskabe gjorde dog først rigtig indtog i de danske husholdninger i 1950’erne. Jeg tænker at dette køleskab måske stammer fra da huset blev bygget i 1925 eller de første år derefter. Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at et køleskab som dette havde en begrænset kundeskare i denne tidsperiode her i Danmark. Det har virkeligt været en bekostelig erhvervelse.
Derfor vil vi selvfølgelig gemme det, selvom det er noget af et monstrum at have stående. Jeg tænker umiddelbart at det kunne blive til et rigtig sjovt og meget historisk barskab. Jeg kender i hvert fald ikke andre som har sådan et 🙂

Jeg glemte selvfølgelig at tage et par billeder af spisekamrene, da de var blevet tømt, men det må i have tilgode.

Vi venter med at vælte væggene mellem køkkenet og spisekamrene, da dette kræver lidt mere forberedelse og arbejde. Den ene væg er nemlig bærende i huset, og kan derfor ikke bare tages væk uden at der skal understøttes. Så det venter vi lige med til en dag Michael er med 😉

Efter endt arbejde indendøre gik vi en tur i haven, der er jo også rigeligt at gå i gang med.

Der er en lang havemur på begge sider af huset, som løber langs alléen og indkørslen foran huset. Disse havemure er fuldstændig begroet med efeu. Jeg synes at det er rigtig hyggeligt, og skaber en god stemning på stedet, men efeuen er sikkert ikke blevet trimmet i flere år, og trænger derfor til at blive klippet ned. Jeg vil rigtig gerne have, at man kan se, at der er en mur inde bagved, og dette kunne man slet ikke inden vi gik i gang.

img_0202

Under denne bevoksning gemmer der sig nemlig et dørhul ind til “baghaven”, hvor vi lige nu snakker om at bygge et hønsehus. Derfor skal der selvfølgelig være adgang fra bagdøren, som man kan se på billedet, da denne fører op i køkkenet.

19820939_10155583284758777_1320033512_o

Efter et par timers arbejde med hækkeklipperen fik vi blotlagt dørhullet. Så dette kan benyttes uden man skal ned og kravle.

19859125_10155583284583777_1955639143_o

På bagsiden af havemuren (fra baghaven) fik vi klippet efeuen op, så muren kom til syne. Efeuen havde groet hele vejen ned ad muren og bredt sig halvanden meter ud på græsset.

Der er dog stadig lang vej endnu, men det er virkelig tilfredsstillende at se at vi kommer tættere og tættere på målet, for hver time vi bruger på herregården.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oprydning på programmet