En rigtig god og produktiv dag på gården

Køkken-alrum in making

I dag gik vi for alvor i krig med vores kommende køkken-alrum.

Vi havde fået de to spisekamre tømt for reoler, møbler og gamle køleskabe i fredags, så næste projekt var, at få brækket væggene ned inde i rummene. Herefter skulle der laves hul i væggen til den kommende dobbeltdør, som skal sættes i mellem spisestuen og køkkenet.
Den kommende dobbeltdør skal selvfølgelig helst være i samme stil som de andre døre i huset, og derfor genbruger vi de to døre som er blevet tilovers fra de to spisekamre – så det passer bare perfekt.19875906_10155593980273777_2075975304_o

Således så det ene spisekammer ud, efter at det var blevet ryddet. Michael er her i gang med at save væggen ned på det lille indhak af et rum, som var i det store spisekammer. Ja, man var ikke så bange for at lave en masse små rum før i tiden 😉
19875781_10155593981173777_1579434310_o

19859181_10155593960488777_1109240432_oSådan så det ud på den anden side af væggen. Jeg har været ved at fjerne tapet i spisestuen, dog ville jeg ikke bruge tid på at fjerne det, der hvor dørhullet skulle laves.

Alle de vægge i huset som ikke er bærende, er bygget af træ og pudset op med rørpuds. Det vil sige at der er lavet et træskellet, hvorpå der er sat strå fast med ståltråd, som så er blevet pudset op.
Det er noget værre svineri at begynde af få hul på, men det er jo nødvendigt for at komme videre i processen.

19875798_10155593954988777_931341913_o

Her er det lille rum i spisekammeret blevet revet ned, og nu venter det vi har set mest frem til – nemlig at få lavet hul i væggen mellem de to rum.

19875976_10155593961133777_1751740373_oSååååå skete det. Der kom hul i væggen!!
Nu er der udkig fra den ene ende af huset til den anden. Det betyder at man i køkkenet kan kigge ned gennem spisestuen, sofastuen, kontoret og ned på det lille repos – hele 27 meter. Det bliver så blæret når det bliver færdigt!

I får selvfølgelig også lige et billede fra den anden side af – fra spisestuen i mod køkkenet.
19885654_10155593960863777_1592530514_o

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En rigtig god og produktiv dag på gården