Køkken-alrum in making

Tæmning af den vilde have

Mens Michael rev vægge ned i går, gik mine forældre og jeg amok i haven. Den er meget begroet og virker en smule uoverskuelig – men det er jo bare på med arbejdshanskerne.

På den ene side af huset er der indhegnet en blomsterhave, den er bare ikke blevet passet i noget tid, og står derfor ret vild og tilgroet. Der er rigtig mange flotte træer og blomster når man får kigget nærmere, og disse vil vi have skilt ad for alt det ukrudt og selvplantede planter som vokser ind mellem det hele.

19876045_10155597071608777_1295788616_oEt billede taget fra huset af. Inde bag al efeuen er der en rigtig fin, buet havemur som er muret op i mursten og pudset bagefter. Denne mur er symmetrisk bygget på begge sider af huset, så den vil vi gerne have mere frem, så det hele ikke ligner en urskov af efeu.

Ude fra alléen kunne vi se at der var noget gemt inde bag efeuen, og da vi begyndte at få klippet det ned, kom der et gammelt skur frem. 19911888_10155597070003777_192130039_oDer var desværre ikke nogen skatte gemt inde i det gamle skur – kun noget affald.

19893975_10155597069588777_1631762374_oDenne smukke rose vandrer op af det kæmpe store akacietræ, som står midt i den afgrænsede blomsterhave. Det er selvfølgelig en af de planter som skal blive i haven.

19885788_10155597071183777_1486807598_o
Det var faktisk et helvede at få frigjort muren for efeu, da der foran den stod to enorme brombærbuske. De var fyldt med tjørne og havde bredt sig ud over det hele med sine tre meter høje grene. Hver gang vi fik savet en gren ned, røg den ned i hovedet af os, og stak i gennem vores tøj og handsker, så selvom solen stod og bagte på os, var jeg alligevel trukket i den langærmede tykke trøje, for at undgå det værste stikkeri – så det blev en varm fornøjelse at få bugt med de brombærbuske.

19876054_10155597069833777_461060667_oEfter flere timers arbejde endte vi med dette resultat, og det er yderst tilfredstillende. Dog blev vi slet ikke færdige med denne side af haven, og må over den igen når tiden er til det 🙂

 

   

5 kommentarer

  • Arvid

    Hadde jeg vært frisk og noe yngre, så hadde jeg reist til Danmark og anmeldt meg som gratis fremmedarbeider på Obdrup gård. Josefine, du og dine foreldre er fantastiske mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så spændene at følge i er så flittige 💪😀fantastisk sted i har købt. 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Britt

    Fy søren så flinke dere er, her går det unna. Kjempegøy å få lov til å følge med 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køkken-alrum in making