1, 2, 3 spartel!

Det hemmelige skur i haven

I går, lørdag, var mine forældre og jeg i haven… for en gang skyld 😉 Vi blev nemlig ikke færdige sidst vi var i gang, med at gøre den kommende bed & breakfast-have i stand.

Michael er på Sjælland og arbejde i denne uge, så jeg er alene på skansen med at holde “byg herregård” hjulene i gang. Det er nu meget okay, da jeg har mine to trofaste hjælpere – mine forældre.
I går lørdag var det brand godt vejr, og vi kastede os derfor over “blomsterhaven” som vi var godt i gang med i sidste weekend. Vi manglede dog stadig en hel del.

Vi gik i gang med at få rykket en masse rødder op af jorden, som stod op ad havemuren, rødderne til de planter og buske, som vi fik fjernet i sidste weekend.

Vi fik også ryddet fuldstændig omme i den lille krog i haven, hvor vi i sidste weekend fik gravet et gammelt skur frem, som havde gemt sig inde bag ved en masse efeu.
Dette lille skur ligger ud til alleén, og er sammen med havemuren med til at afgrænse haven og indkørslen. Skuret er desværre i rigtig dårlig forfatning, da det sikkert har fået lov til at stå og gro til i mange år. Taget er helt væk, væggene er ved at vælte, og vinduet er røget ud. Endnu et punkt er derfor føjet til den uendelige “to do” liste – nemlig at få det lille skur bygget op igen.

20138014_10155618799483777_197809260_oVi fik også tømt det lille skur, da det selvfølgelig var proppet med en masse gamle ting. Desværre kun med en masse skrammel – lige pånær en gammel malketaburet.

Jeg har mange forestillinger om, hvordan dette hjørne kan blive, når haven engang bliver som vi gerne vil have den. Det kunne være så hyggeligt, at sidde der og drikke en kop kaffe.

20149016_10155618838498777_1912345144_oEn hel trailer kunne vi fylde med skrammel fra det lille skur.

20148761_10155618999408777_128966278_oHavemuren er rigtig kommet til syne nu, og efeuen og brombærbuskene måtte kapitulere i mødet med motorsaven og hækkeklipperen.

20138211_10155619027653777_126170341_oJeg har lige fået sneget et billede ind, af en af de tre roser, som vokser op ad stuehuset. Den er da fantastisk! Jeg glæder mig så meget til at vågne om morgenen og se ud på roserne, som slanger sig op af væggen lige ude foran soveværelsesvinduerne 🙂

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

1, 2, 3 spartel!