Den blå hule

Sildebensgulv

Endelig kom dagen hvor vi skulle i gang med lægningen af sildebensgulvet i køkkenet..

Vi har valgt at lægge sildebensgulv i køkken al-rummet, da vi synes at det er det smukkeste gulv, specielt i egetræ. Vi har sildebensgulv i hele vores 70’er hus, som vi flytter fra om en uges tid, og det er vi rigtig glade for, så vi vil gerne gentage succesen på Obdrupgård. Drømmen er også at få lagt sildebensgulv på resten af 1. sal samt hele 2. sal, men der går lige nogle år inden det bliver aktuelt. Vi har valgt at købe sildebensparket i 22 mm massiv egetræ, dette gør lægningen og efterbehandlingen mere tidskrævende, men vi synes at det færdige resultat er det hele værd.

22641769_10155873513558777_645183294_oDet er meget vigtigt at få startet korrekt og præcist ud i de første baner, da små revner i samlingerne i starten af lægningen, kan blive til rigtig store revner til slut i den anden ende af rummet. Michael har lagt rigtig meget sildebensgulv i forbindelse med sit arbejde, så han er rigtig skrap til det efterhånden.

22642038_10155873513533777_474563409_oDet går ret hurtigt med at lægge alle de hele stave, men når man skal til at skære alle de små stykker og trekanter i kanterne, tager det noget længere tid. Det er også ret svært at lægge det tæt ind mod væggene pga. stavenes tykkelse, så de er meget stive at arbejde med.
22711871_10155885668028777_450567237_oHer er alle kanter skåret og limet i. Det bliver jo helt fantastisk! Nu skal gulvet slibes, derefter spartles med en blanding af lim og støv fra slibningen, så de bitte små revner mellem nogle af stavene bliver fyldt op, og derved usynlige. Derefter skal det slibes igen, have olie behandling, tørre i tre dage og til sidst have lak.

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den blå hule