Vi har fået sat køkken op!

En smule “old news” dog skal dette da også lige skrives lidt om..
Vi har som tidligere nævnt, købt et IKEA køkken af typen Bodbyn. Det minder mig om et rigtig hyggeligt bondekøkken med de udskæringer som der er i lågerne, så vi synes at det passer rigtig godt til Obdrupgård. Dog kan man kun købe denne model i hvid og grå, så vi har derfor valgt at male lågerne blå. Jeg har drømt om det blå køkken lige siden vi købte gården, og så hoppede Michael heldigvis med på ideen, så det var fedt!
Vi har spraymalet køkkenlågerne med en maling fra Caparol som hedder PU satin. Michael har rigtig gode erfarringer med denne maling, da den får en virkelig flot overflade og er fantastisk at arbejde med.
Vi har ud over at have malet køkkenlågerne, fået monteret køkkenkabinetterne. Vi kunne ikke dy os fra lige at prøve at montere to skuffefronter, så vi bedre kunne forestille os, hvordan det færdige køkken kommer til at se ud.
Så fin den blå farve står til den rå murstensvæg! Vi har købt en messingvask, og vil derfor også have messing greb på køkkenlåger og skuffer.
Vi har været ved at lave en tilsætningplade til den kasse som der står i køkkenet, hvor opgangen til køkkentrappen er i. Det er derfor ikke en kasse som vi kan fjerne, så enten skulle den flyttes, ellers måtte vi få den indflettet i designet af køkkenet. Det blev den sidste løsning, da en flytning af trappen og kassen, bare ville volde os problemer et andet sted i huset. Derfor kom Michael på den ide, at den kunne blive beklædt med sildebensgulv, så det bliver en flot, speciel detalje i køkkenet.
Her er pladen skåret til og monteret på trappekassen. Vi vil sætte en messingliste på samlingen mellem de to sider, da det er umuligt at få denne samling 100 % tæt uden luft i mellem.
Har i slebet køkkenlågerne inden de blev malet