Udskiftning af vinduer

“Two down – thirty-nine more to go”
Vi har nemlig skiftet to vinduer mere i dag. Vi har skiftet det sidste som manglede at blive skiftet i køkkenet, og så har vi skiftet ét i teknikrummet på stueetagen, da det “vindue” ikke havde det særlig godt mere – hvis det overhovedet kunne betegnes som et vindue.
Før og efter! Hold op hvor det bare pynter alt sammen. Det er yderst tilfredstillende at få sådan nogle ting ordnet, for de skaber små hurtige resultater i det store billede af huset. Dette lille vindue sidder ved siden af den bagdør som vi benytter som indgang til huset lige i øjeblikket.
Første nat i huset
Jeg skrev et indlæg i går om at vi skulle sove på Obdrupgård for første gang fra i går til i dag. Det kan du forresten læse HER Men en hurtig opfølgning på dette, så var det helt fantastisk at vågne op i dette hus! Vi havde begge sovet som sten i nat – måske også fordi at vi har sovet på en madras på gulvet hos mine forældre den sidste måned, så det var så dejligt at komme til at sove i sin egen seng igen!
Vi føler os begge som to små konger, når vi går rundt i det her smukke hus – det er vidst ikke rigtig gået op for os, at det er vores nye hjem. Det kommer nok 😉 I får lige et billede af haven her til aften.
Ingen kommentarer endnu