Vores første juletræ på gården

I dag tog vi os tiden til at køre til Foulum ved Viborg, for at hente vores første juletræ, som skal pryde kontoret på Obdrupgård. En af vores kollegaer i Shopfitters, havde nemlig et kæmpe stort, smukt juletræ i haven, som ville passe perfekt her ude på gården. Derfor lavede vi en lille tur ud af det, som blev afsluttet med et par julegave indkøb.
Vi har 3,3 meter til loftet på den etage som vi bor på, så vi ville virkelig gerne have juletræet så stort som det overhovedet kunne lade sig gøre.
Da stjernen kom op på sin vante plads i toppen af træet, var der ikke mere en fire centimeter tilbage mod loftet. Vi har ligeledes tømt alle kasser i gemmerne med julekugler og pynt, da træet er noget større end dem vi nogensinde har haft. Det er da bare for hyggeligt! Nu kan vi gå og nyde synet indtil den 24. hvor det hele jo kulminerer i den første julemiddag her på gården, hvor begge vores familier kommer for at fejre jul.
Jeg føler at det bliver lidt som i gamle dage, hvor man slog dørerne op til den “fine” stue, inden at der skulle danses rundt om træet. Dog har vi pyntet det lidt for tidligt i forhold til traditionen, da vi simpelthen ikke kan vente – men så har vi også flere dage til at gå og nyde det smukke træ.
Hej med jer 🙂
Jeg ville bare lige sige, at vi har linket til jer fra et indlæg i dag, hvor vi også har brugt et billede her fra bloggen. Det håber jeg, er i orden. Ellers må I sige til 🙂
God jul!