Slutspurten er blevet sat ind!

Julen 2017

Vi fik holdt vores første jul her på Obdrupgård. Og aftenen var lige præcis som den skulle være. Vi arbejdede som sædvanlig til sidste øjeblik inden gæsterne kom, da Michael gik i gang med at bygge et spisebord som vi skulle sidde og nyde julemiddagen fra kun to dage før juleaften. MEN vi nåede at få bordet færdigt, og løftet det ind i spisestuen et par timer før at gæsterne kom – men det var da bare hele slæbet værd! Det er det smukkeste spisebord som jeg nogensinde har set!
Således så det opdækkede julebord ud.

26145417_10156062332883777_846900965_o

Vi blev godt nok kun 9 mennesker juleaften, så på billedet er der dækket til 12 – kun for billedets skyld 😉 26178768_10156062332618777_1541002040_o

Vi havde besøg af både min og Michaels familie, samt min bedste veninde. Så det var en rigtig sjov og hyggelig aften – og mætte blev vi i den grad.
Vi fik danset om juletræet, åbnet gaver, spillet pakkespil og drukket kaffe til sidst, så gæsterne tog hjem ved 23.00 tiden.

Jeg har endnu ikke kunne nænne (eller haft tid) til at pille al julepynten ned for i år, så jeg tror først at dette bliver gjort i morgen eller den 29.’ende. Jeg synes det er så hyggeligt her i den mørke tid med alle julelysene, så jeg kan mærke at jeg udskyder det lidt dag efter dag, men inden nytår skal det pilles ned og pakkes væk, så huset står rent og fint, til indgangen af et nyt og travlt år.

Her kan i se lidt af det julepynt som jeg har lavet/sat op i år. Jeg kom jo i gang med oppyntningen ret sent pga. flytningen osv. Så jeg regner med at gå all-in næste år 😉

26142647_10156062332788777_2122761310_oDette døde hyldetræ har jeg fundet på grunden, og støbt ned i en spand med beton, da jeg synes at det er rigtig flot med den gule mos vækst som det har. Jeg regner med at lade det stå inde i spisestuen her i vinter, selvom at jeg piller julepynten af, da jeg synes at det er en fin og anderledes dekoration i sig selv.

26142372_10156062332993777_328406909_o

Den gamle cykel som stod i laden da vi overtog gården, fik nyt liv i denne jul, da den er blevet pyntet med birkegrene, gran og julelys, og står nu i gårdspladsen og byder velkommen.

26179432_10156062332713777_345904114_oMit lille peberkagehus, som jeg har købt i IKEA, tænker jeg at pakke ned og bruge til pynt igen til næste år. Jeg har nemlig tænkt de sidste to-tre år at det kunne være hyggeligt at pynte sådan et hus, men jeg har ikke haft tiden til det. Så i år ville jeg gøre det, selvom jeg egentlig heller ikke havde tiden til det. Nu må jeg hellere gemme det, så jeg ikke skal tage mig sammen de næste to år for at få ét pyntet igen.

I morgen skal vi holde julefrokost i firmaet, der får vi lige det sidste vredet ud af julen for i år. Så det bliver også fint nok at komme på den anden side af jul og nytår, og der går hverdag i den igen synes jeg.. Måske er jeg ikke den eneste som har det sådan?

1 kommentar

  • Wah

    Hej! Kunne I finde på at lave en diy hvor I viser hvordan man laver et sildebensbord. Synes at det er fantastisk smukt, og bliver inspireret til at prøve at lave et i mindre udgave 😆

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slutspurten er blevet sat ind!