Julen 2017

Året der gik

År 2017 lakker mod enden, men dette år kommer jeg aldrig til at glemme! Det har afgjort været det vildeste og mest begivenhedsrige år i mit liv. . .

Året 2017 blev budt velkommen i gode venners lag i vores gamle hus i Ugelbølle. Dengang var mine fremtidsplaner at jeg skulle starte på en ny uddannelse som bygningsingeniør på Århus Universitet med opstart i slutningen af januar. Jeg lagde delvist saksen og min frisøruddannelse på hylden i sommeren 2014, og startede på en studentereksamen på HF i stedet, hvor jeg dimitterede fra i sommeren 2016. Det sidste halve år af 2016 læste jeg matematik og fysik, som forberedelse til ingeniøruddannelsen, men da nytåret var overstået og opstarten på en ny uddannelse nærmede sig, kunne jeg mærke at det ikke var det rigtige for mig – i hvert fald ikke på dette tidspunkt. Så jeg talte med min kæreste Michael om at blive en del af hans byggefirma i stedet, hvor jeg kunne overtage regnskabsopgaverne og en masse andre administrative opgaver, som Michael ikke så godt havde tid til mere, nu hvor firmaet ekspanderede i så høj fart. Sådan blev det og jeg skulle nu til at fordybe mig i en hel anden verden, hvor helt nye arbejdopgaver lå foran mig. Jeg har siden at jeg var 17 år gammel arbejdet som frisør, med helt faste arbejdstider, weekendarbejde og meget lidt fleksibilitet på den måde. Så jeg synes at det er fuldstændig fantastisk at være “sin egen herre” over min arbejdsdag. De fleste af de ting jeg laver, kan jeg selv bestemme hvad klokkeslæt jeg sidder foran computeren og arbejder, eller om det bliver gjort om mandagen eller tirsdagen betyder ikke altid særlig meget. Så det er virkelig fedt! Min arbejdsplads er dog rykket hjem på privatadressen foran computeren, så dette har krævet en smule tilvænning.

Vi nåede ikke særligt langt ind i det nye år, før den første store begivenhed indtraf. Michael var nemlig på knæ den 20. januar, en hel almindelig fredag aften, mens vi stod og lavede mad. Så på den måde kom det lidt som et chok, dog havde vi gået og talt lidt om at gifte os, så helt fjern var denne tanke ikke. Svaret blev selvfølgelig til et stort højt JA!
26235612_10156068548463777_848714638_o

Det der med lange forlovelser var åbenbart ikke os, så allerede den 11. februar klokken 12:20 stod vi på det gamle rådhus i Ebeltoft og sagde ja til hinanden. Jeg havde kort tid forinden meldt mig ud af folkekirken, og Michael drømte heller ikke om en kirkelig vielse, så for os var rådhuset ikke det “hurtige” valg, men det eneste rigtige valg. Vi havde vores nærmeste familie, samt nogle af vores nærmeste venner til at overvære vielsen, efter denne havde vi inviteret til uformel frokost i vores hjem. Om aftenen havde vi inviteret vores forældre og min lillesøster til Århus og spise på en restaurant.

26179168_10156068548798777_2094187376_oDet var en fuldstændig fantastisk dag, og selvom det var bidende koldt, så var det, det smukkeste solskinsvejr.

Ikke særlig længe efter vi havde giftet os, sendte vi en “save the date” ud til  vores venner og familie, som vi gerne vil have med til et brag af en bryllupsfest i år 2018. Vi lejedede lokaler til festen allerede i februar, og lidt senere band, kok og fotograf. Så vi fik egentlig hurtigt styr på de vigtigste ting over halvandet år før selve festen.

26179428_10156068548553777_753410537_oJeg har tænkt på festen hver eneste dag, lige siden vi fastsatte datoen, og nu er der “kun” 9 måneder til. Jeg glæder mig helt vanvittigt!

Lørdag den 15. april sad Michael og jeg at spiste morgenmad sammen inden at jeg skulle på arbejde i den salon som jeg arbejder i om lørdagen. Michael så en boligannonce på Facebook, som han synes så interessant ud. Dette omhandlede selvfølgelig Obdrupgård. Vi synes begge at huset så fuldstændig fantastisk ud, men vi var overhovedet ikke klar på at flytte og var slet ikke på udkig efter et nyt hus. Den ene snak tog den anden, og onsdag den 19. april stod jeg sammen med mine forældre på gårdspladsen på Obdrupgård, hvor vi havde fået lov til at få en fremvisning af huset hos ejendomsmægleren. Ja, det var ikke bare noget man kunne få, da interessen for præcis dette hus havde været helt enorm, og ejendomsmæglerens telefoner var fuldstændig rødglødende, fra folk som gerne ville ud og se gården. Vi skulle derfor skrive “et brev” til mægleren om, hvad vi gerne ville bruge gården til, hvis vi skulle ende med en handel, da ejeren af gården gerne så at der kom noget liv på gården igen, og den ikke skulle stå og forfalde yderligere. Vi blev derefter udvalgt til at komme ud og se gården. Michael var i Sverige og arbejde, og måtte derfor følge med i rundvisningen på Skype – jeg tror hurtigt at han for vild i husets mange rum 😉 Da rundvisningen var slut og vi kørte derfra, vi både mine forældre og jeg ret rystede, ha ha. Min far synes i hvert fald bestemt ikke at det var en god ide at købe gården, og min mor havde det lidt ligesom mig, at vi var helt oppe og køre over projektet og husets enestående muligheder, blandet med følelsen af en kæmpe klump i maven pga. projektets omfang.

26179054_10156068549093777_1301431443_oHuset trængte jo mildest talt til en kærlig hånd. Eller det vil sige, at det gjorde hele grunden og alle bygninger udenfor også.

Tirsdag den 25. april var Michael kommet hjem fra Sverige, og vi fik lov til at komme ud og se gården igen – og Michael fik set den i real life. Jeg tror at vi havde samme fornemmelse i kroppen da vi havde set huset anden gang. Men efter adskillige overvejelser og møder med diverse håndværkere angående en mulig renovering, samt møder i banken, så fik vi grønt lys til at købe ejendommen den 9. maj. Derefter gik det hele rigtig stærkt, og vi skulle til at indstille os på, at vi havde solgt vores dejlige lille hus i Ugelbølle, og i stedet skulle bo på et lille slot i Trustrup. Vi manglede dog at alle papirerne skulle gå i orden, da købet var betinget af, at vandboringen på grunden var i orden. Vi fik resultatet af vandprøven den 13. juni, og alt var som det skulle være og nu var Obdrupgård VORES!
Vi synes begge at dette var fuldstændig surrealistisk og der gik rigtig lang tid, før at vi fattede at dette fantastiske bygningsværk snart skulle være vores hjem. Det første vi gik i gang med at var få slået græsplænen, da dette var noget af et projekt i sig selv.

Midt i renovering synes jeg selv at jeg fik en god ide, nemlig at oprette denne blog, primært så vores familie og venner kunne følge renoveringens udvikling hjemmefra, og andre med interesse i den slags. Jeg har aldrig nogensinde interesseret mig for den slags, og jeg har aldrig selv læst en blog før at jeg oprettede min egen. Så det var også noget af en mundfuld, med mine begrænsede tekniske evner, men jeg synes at jeg er vokset med opgaven, og bloggen nu egentlig har fået et okay udseende. Jeg har heller aldrig været den store “instagramer” og oprettede først en profil derinde for et år siden, men dette har også ændret sig gevaldigt nu. Det er en hel ny verden for mig – og det er nu meget fedt at være involveret i. Især med de mange nye bekendtskaber og rosende ord som vi har modtaget gennem hele renoveringsprocessen.

Nå tilbage til renoveringen: Da vi havde fået slået græsset i bund, kastede vi os over renoveringen af første sal på gården. Huset er jo i tre etager, hvor første sal er den sal som var i den pæneste stand. Her ville vi starte renoveringen, og flytte ind pr. 1. november. Vi havde solgt vores hus, med overtagelse pr. 1. november, så denne dato havde hele tiden været vores deadline på første etape af renoveringen. Vi knoklede hele sommeren og efteråret, alle de dage vi kunne, nærmest kun afløst af vores arbejde og søvn. I sommer månederne arbejdede Michael rigtig meget, og jeg havde længe inden købet af Obdrupgård, lovet at arbejde nogle uger i salonen som ferieafløser, hvor jeg i denne periode lavede regnskab for firmaet om aftenen og i weekenderne, når jeg ikke var i salonen. Da vi nåede midten af september, kunne Michael holde nogle uger “fri” fra arbejde, hvor vi fik knoklet igennem med renoveringen af gården indendørs, da vi jo havde vores ultimative deadline, som vi begge ville gøre alt for at nå. Vi knoklede fra klokken 6 om morgenen til klokken 22 om aftenen i en lang periode, kun afløst af vores rigtige arbejde og luftning af vores hund, som blev lidt forsømt med opmærksomhed i denne periode – det samme gjaldt desuden vores venner og familie. Det var klart den hårdeste periode i mit liv, jeg kunne tilsidst mærke at mine batterier var kørt fuldstændig i bund, både fysisk og psykisk, hvis der gik den mindste ting galt i byggeriet, skulle jeg virkelig tage mig sammen for ikke at sætte mig hyldende ud i bilen og køre langt væk. Jeg nåede dog ikke at gøre det, selvom det var tæt på mange gange, ha ha.

26179577_10156068650878777_943243904_oNår jeg sidder og ser billederne af vores udgangspunkt eller billeder som jeg har taget i byggeprocessen, så forstår jeg godt hvorfor vi til tider var lidt presset mentalt og kroppen gjorde ondt over alt. For hold da helt op, hvor har vi bare nået meget på ret kort tid. Det var ligesom betingelsen for at kunne købe gården, med de midler vi nu havde, at vi skulle lave ALT selv. Det tager en del længere tid, når vi kun kan bruge sin fritid på det, men ellers havde vi aldrig haft råd til at købe sådan en ejendom, hvis vi skulle betale håndværkere for at lave det hele. Selvom det selvfølgelig er hårdt at lave det hele selv, så er det også bare det fedeste! Vi ved hele tiden hvor langt vi er kommet i processen, hvad næste skridt er, og ca. hvad tidsrammen for det er. Vi er ikke afhængige af en håndværker som ikke kommer som aftalt, eller budgettet lige pludselig løber løbsk pga. for mange brugte arbejdstimer. De håndværkere vi har været afhængige af, har vi været rigtig godt tilfredse med – ja, lige med undtagelse af vores første gulvsliber.. Ellers kom vi rimelig helskindet igennem 🙂

26194624_10156068650948777_2015619526_oSom det ser ud lige nu har vi lavet nyt køkken al-rum, renoveret spisestuen, stuen, kontoret, soveværelset, hall’en, skiftet seks vinduer, muret et vindues hul større, trukket nyt el på hele etagen, installeret ny varmekilde, gravet ny vandledning ned, bygget 550 kvadratmeter stort værksted og fyrrum og så fået ryddet det værste op på hele grunden, samt shinet haven lidt groft op. Alt dette har vi nået på kun 6 måneder, samtidig med at passe firmaet, som også har haft vokseværk i dette år. Så jeg synes at når vi i morgen på årets sidste dag sidder og tænker tilbage på året der gik, kan vi se tilbage på et år som har været så begivenhedsrigt på alle områder, at vi kan klappe os selv på skulderen og sige “vi gjorde det fandme!”

26178586_10156068652343777_665392469_oVores virksomhed flytter i de nye lokaler på Obdrupgård i begyndelsen af det nye år. Det glæder mig os rigtig meget til.

For ikke mere end en uge siden, fik jeg oprettet et CVR-nummer, og kan derfor nu også kalde mig for selvstændig, ja, uha uha – det hele handler jo om titler nu om dage, så dette skulle da også lige nævnes i årets beretning 😉 ha ha..

Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad det nye år bringer. Vi tager forhåbentlig hul på renovering part 2, med to nye badeværelser og kommer forhåbentlig også i gang med renovering af stueetagen, som gerne skal forvadles til et nydeligt bed and breakfast. Dog har vi først planer om åbning af dette i år 2019.

De første par måneder, bliver der dog ikke så meget tid til renovering, da vi får rigtig travlt med at arbejde, så vi ser hvor langt vi når, og dropper de stramme deadlines for en stund. Vi skal også huske at nyde det kæmpe stykke arbejde som vi allerede har lavet i huset, nyde vores familie og venner og ikke mindst hinanden. Det er jo engang det vigtigste.

Jeg vil gerne ønske jer alle et rigtig godt nytår. Jeg er rigtig taknemmelig for at i har lyst til at følge med i vores vanvittige projekt. TAK!

9 kommentarer

  • Julie

    Jeg har fulgt med lige siden du oprettede bloggen og jeg ELSKER hvert et ord, du skriver. Jeg har absolut intet kendskab til jer, men jeg har fuld respekt for jeres enormt seje projekt. Man må sige, I tør tage chancer. Jeg synes, I har nået et vanvittigt flot stykke arbejde og jeg glæder mig til at følge med fremover. BLIV ENDELIG VED MED AT BLOGGE 😉 Jeg har allerede fortalt mange jeg kender om jeres projekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Merete Sand

    Det er helt vildt hvad I har lavet på så kort tid 😲 Og det er også blevet helt fantastisk flot. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christa

    Jeg elsker at følge med både på insta og her på bloggen! Jeg er inde og tjekke flere gange dagligt, for at se om der er kommet nye indlæg 🙈
    I er bare så dygtige og det er bare blevet super flot indtil videre! Jeg ønsker jer et lidt mere roligt 2018, hvor I kan nyde processen og hinanden list mere ❤️
    Én ting jeg har tænkt over siden du lavede rundvisningen i din story, er hvad I skal bruge 2. salen til? “Bare” beboelse? Og bliver det sidste område som skal renoveres?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Christa
      Mange, mange tak 🙂 Det er dejligt at du vil følge med.
      Vi skal bruge 2. sal til beboelse. Selvom 1. sal som vi bor på lige nu er 270 kvadratmeter, så er der ikke særlig mange rum, de er bare virkelig store. Så vi kommer til at mangle nogle ekstraværelser til alt vores skrammel 😉 Vi har også talt om at flytte kontoret op på 2. sal. Men den renovering kommer til at vente 4-5 år, da vi først skal renovere stueetagen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Arvid Hansen

    Jeg sitter her i Grimstad og er mektig imponert over den fantastiske innsats som er gjort og et helt utrolig fint resultat. Jeg va jo så heldig å få se Obdrup gård før dere startet renoveringen og kan derfor forstå din fars tvil. Hele bygget var så forfallet at de fleste ville nok ha takket nei – selv om de hadde fått det gratis. I likhet med din far var også Michaels mor skeptisk til prosjektet.Men dere så muligheter.Og jeg hadde heldigvis sett Michael bygge om en stor bygård til butikklokaler i løpet av få uker, så jeg visste hva han kunne. Deg Josefine, kjente jeg jo ikke, bare hilst på deg en gang. Men gjennom bloggen som jeg er innom hver dag. Jeg er blitt mektig imponert over deg og din innsats i “Prosjekt Obdrup”. Har også forstått at dine foreldre også har bidratt svært mye. Jeg gratulerer dere hjertelig medet fantastisk resultat- så langt, og ønsker dere et riktig godt nytt år. Hilsen fra Mickaels morfar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Arvid
      Godt nytår 🙂 Mange tak for de rosende ord.
      Vi glæder os til at du kommer på besøg hernede og ser fremskridtene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Godt gået i 2 seje unge mennesker. Vi havde sikkert opgivet på vejen. Men nej ikke jer. I har bare knoklet på med dine dejlige forældres hjælp. Seje forældre. Vi vil ønske jer tillykke med det skønne hjem og hinanden. Husk at se hinanden i øjnene og nyder livet.. knus og godt nytår herfra ❤🍷

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julen 2017