Det nye kontor

Hvem er jeg ?

Jeg har bestemt mig for at skrive et lidt mere personligt indlæg, da mange spørger hvad jeg egentlig arbejder med, og hvorfor vi er endt her på Obdrupgård.. så dette indlæg kommer nu.


Jeg måtte grave dybt i kamerarullen for at finde et billede til dette indlæg – jeg har ikke særlig mange billeder af mig selv, men derimod flere tusind billeder af gården og lidt billeder   af Michael og Pablo.

img_0869

Michael og nogle af mine venner griner tit af mig, når jeg er ved at tage et billede til Instagram, da det åbenbart godt kan tage nogle minutter at finde den helt rigtige vinkel og det helt rigtige lys. Sådan er det bare, jeg kan nemlig godt lide at det jeg laver bliver godt – i hvert fald sådan at jeg selv synes at det bliver godt. Jeg er nok ret perfektionistisk på nogle områder, og disse ord bliver hermed springbrættet til at kigge nogle år tilbage i mit liv.

Jeg har altid klaret mig godt i skolen, og tænkte egentlig hele folkeskolen igennem at jeg skulle starte på gymnasiet efter 9. klasse. Dette blev dog ændret, da jeg begyndte i 9. klasse, for så fandt jeg ud af at jeg skulle være frisør. Bom! Det var ikke umiddelbart en ide, som mine forældre eller lærere synes var særlig god ide, da jeg jo sagtens kunne komme ind på gymnasiet – så hvorfor dog “spilde” sine evner med en erhvervsuddannelse?
Jeg var ligeglad for jeg ville bare gerne uddanne mig til frisør. Så jeg tog 10. klasse for at blive mere moden, da jeg havde hørt at mange frisørmestre lagde stor vægt på det. Omkring denne tid i 10. klasse var jeg i praktik i en salon i Løgten som hedder Hår Galleriet, da den uges praktik sluttede var jeg slet ikke i tvivl om at jeg skulle være frisør! Jeg fik efter praktikken i salonen arbejde der efter skole og om lørdagen, og derefter en læreplads! Det var som at have vundet i lotto.
Jeg startede i mesterlære den 1. august 2008 17 år gammel. I denne periode følte jeg virkelig at jeg blev hurtigt voksen. Jeg kom fra en fjantet hverdag i 10. klasse med jævnaldrende som fortsatte stilen på diverse gymnasier, hvor jeg derimod skulle starte på et arbejde ude i den virkelige verden – dette modnede mig helt vildt, og jeg følte en årgang, at jeg var vokset lidt fra alle mine venner, da de tog på pub hver eneste torsdag og drak billige fadøl, mens jeg først havde fri klokken 19, og skulle møde igen fredag til 9 timers hårdt arbejde.
Men arbejdet gav også en masse andre muligheder, jeg tjente en fin elevløn og købte som 18 årig min første bil og min første gård med min ekskæreste.

Jeg har altid haft et stort konkurrence gen, og jeg vil helst være den bedste til det hele. Dette har klart givet mig motivation i alle mulige henseender gennem hele mit liv, og det er da afgjort den faktor som har gjort at jeg har klaret frisøruddannelsen og HF så godt.

 

År 2012 “Glædelig jul, du er fyret” 

Det år blev jeg uddannet frisør, fire gode læreår var nu slut. Og hvad så? Jeg havde rigtig store forventninger til min fremtidige karriere, da jeg havde fået bygget stor selvtillid op omkring min faglige kunnen. Jeg havde klaret frisøruddannelsen ret godt, med gode resultater hele uddannelsen igennem, jeg deltog blandt andet i frisør DM og vandt Randersmesterskaberne for frisørelever på Randers Tekniske skole kun som 3. års elev, og jeg modtog et legat af skolen for flid og dygtighed. Ja, det er “ananas i egen juice det her” – men det hører lidt med til historien 😉 Da min læretid udløb i sommeren 2012 sagde jeg mit dejlige arbejde op i Hår Galleriet, da jeg havde fået et nyt job i en salon i den by jeg boede i. Dette skulle vise sig at blive ret skelsættende for min frisørkarriere, da “fornøjelsen” i denne salon var kort. Kun 4-5 måneder nåede jeg at være ansat, inden at jeg blevet fyret den 23. december pga. manglende arbejde “Glædelig jul, du er fyret“. Selvom jeg kun nåede at være i den salon i 4-5 måneder, så nåede min selvtillid at få et ordentlig gok i nødden. Når jeg ser tilbage på denne periode, så fatter jeg simpelthen ikke hvorfor at jeg ikke sagde farvel og tak lang tid inden jeg blev fyret, da den korte periode næsten ødelagde hele min kæmpe passion for at være frisør og lave lækkert hår. Den eneste grund jeg kan komme i tanke om, hvorfor jeg ikke sagde op noget før, var mine to rigtig søde kollegaer og jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle lave. Når jeg nu sidder som min mands højre hånd i hans virksomhed, og på den måde er blivet arbejdsgiver – så krummer jeg tæer over hvordan man kan tillade sig at være chef på den måde.. det må være evnerne som leder der var begrænsede, eller helt manglende.

Efter den dårlige oplevelse som nyuddannet frisørsvend, så orkede jeg simpelthen ikke at søge et nyt job i frisørbranchen, jeg ville lave noget andet. Men efter en måned som ledig, fik jeg tilbudt et barselsvikariat i en lille, landlig salon, så det takkede jeg ja til i mangel på bedre. Jeg nåede alligevel at arbejde der i 14 måneder, selvom dagene oftest føltes utrolig lange, da jeg intet havde at lave. Det var i denne periode at jeg mødte Michael.

 

Nye tider på Århus Akademi

I sommeren 2014 startede jeg på en højere forberedelseseksamen også kaldet HF på Århus Akademi. Jeg var fyldt med forventninger, men samtidig også en frygt over at skulle til at læse. Jeg var bange for at niveauet var for højt for mig, og jeg måtte erkende at en god studentereksamen ikke kunne blive min. Det viste sig heldigvis hurtigt at min frygt blev gjort til skamme, da jeg uden problem kunne følge med. Jeg havde bestemt mig for at jeg ville knokle for at få det bedste resultat, som jeg overhovedet kunne. Jeg vidste at jeg ville læse videre efter HF, men til hvad var jeg ikke helt sikker på, så jeg ville ikke lukke nogle døre for mig selv i form af et lavt karaktergennemsnit. Jeg nød virkelig at gå i skole og følte at jeg gjorde det på det helt rette tidspunkt. Dette afspejledes også i mine karakterer, som aldrig nogensinde havde været så gode. Da jeg blev student i sommeren 2016 endte jeg med et gennemsnit på 11,3, så mit hårde arbejde havde virkelig båret frugt. Jeg har hele mit liv drømt om at læse til dyrlæge, så dette var nu rent faktisk blevet muligt! Noget som jeg aldrig nogensiden havde forestillet mig at jeg kunne få et gennemsnit så højt til.
Da jeg gik på HF fik jeg arbejde i Hår Galleriet som et studiejob, hvor jeg arbejde hver eneste lørdag og i ferier. Jeg husker tydeligt min første arbejdsdag hvor jeg virkelig følte “at jeg var kommet hjem igen” Fantastisk! og dejligt at holde mit fag lidt ved lige, for jeg elsker jo stadig at lave lækkert hår.
Midt i min HF, havde Michael og jeg købt et hus, så det at flytte til København og læse veterinærmedicin, var ikke bare noget jeg kunne gøre. Så efter et stykke tid og rigtig mange snakke, valgte jeg at dyrlæge-drømmen måtte forblive en drøm, det ville kræve alt for store ofringer, som jeg dybest set ikke var villig til at ofre. Jeg søgte derfor ind som bygningsingeniør på Århus universitet med start i januar 2017. Jeg skulle nemlig læse fysik og matematik op på højere niveauer, før at jeg kunne starte på uddannelsen. Jeg gik lige fra den ene yderlighed til den anden i forhold til karaktererne på HF, forløbene i begge fag gik mildt sagt af helveds til. Jeg afsluttede fysik med 02, og matematik med 02 og 00 – sikke noget møg. Min læselyst var siden HF total forsvundet, så resultatet blev selvfølgelig derefter.

Der sadles om, igen

Jeg havde inden mine forfærdelige eksaminer talt med Michael om at det nok var bedst, at jeg skød min uddannelses start som bygningsingeniør et halvt år, så jeg kunne nå at få nulstillet mit hovede lidt inden studiestart. Så jeg skulle derfor begynde at arbejde i hans virksomhed. Jeg skulle varetage regnskabet, booking af diverse hoteller, fly og færger, mens jeg også skulle stå for at lave løn i virksomheden. Det begyndte jeg på i januar 2017, og jeg kunne hurtigt se at dette var noget jeg virkelig trives i. Michael nød også at have fået en medarbejder/sparringspartner som kun vil det bedste for virksomheden ligesom ham selv. Jeg nød virkelig at være blevet “min egen herre” i det daglige arbejde. Jeg kan nogenlunde selv bestemme arbejdstidspunkterne, og jeg er ikke låst af en fast åbningstid – ligesom i frisørbranchen. Lørdag i påsken 2017 sad Michael og jeg og spise morgenmad sammen inden jeg skulle på arbejde i salonen, ja for den salon arbejder jeg altså stadig i, dog kun hver anden lørdag lige i øjeblikket. Michael fandt et virkelig storslået hus på Facebook i en slagsannonce, og sagde “prøv lige og se det her” Ja, det var sgu noget af et hus, men det lignede et hus som kostede mange millioner, så vi beundrede egentlig bare husets udseende hvor jeg derefter kørte på arbejde.

Mens jeg var på arbejde rullede tankerne alligevel derud af, omkring dette flotte hus. Vi opdagede at huset ikke lå særlig langt væk, og det slet ikke kostede lige så meget som det så ud til. Så jeg fik hurtigt ringet til ejendomsmægleren for at få aftalt et tidspunkt for en fremvisning. Der var mange uovervejede elementer i denne telefonopringning, da vi jo overhovedet ikke havde lyst til at flytte fra vores dejlige hus i Ugelbølle. Tingene tog alligevel hurtigt fart, og kun en måned efter havde vi solgt vores hus, og købt dette smukke sted, nemlig Obdrupgård!

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis jeg nu ikke var dumpet den skide matematikeksamen, og rent faktisk var startet på ingeniørstudiet – så havde vi slet ikke haft økonomi til at købe dette fantastiske sted, da jeg jo skulle på SU igen og så var alt dette aldrig sket. Jeg tror ikke på gud, men jeg tror på at der nogen gange sker nogle ting, som måske ikke giver mening i nuet, men kommer til at give mening senere. Det er i hvert fald en af de ting som er sket for os.

Jeg er så taknemmelig over det sted i livet, hvor jeg står i dag, og jeg ville ikke have været en eneste beslutning eller oplevelse foruden. Jeg har ikke behov for at have papir på det jeg beskæftiger mig med, og jeg ved at hvis man bare arbejder røven ud af bukserne mod målet hver eneste dag, så skal man nok komme rigtig langt. Michael og jeg er blevet et stærkt team på alle områder, og vi er rigtig gode til at arbejde sammen. Vi arbejder hårdt for hele tiden at optimere virksomheden, mens vi har gang i renoveringen af gården samtidigt. Vi ved slet ikke hvor vi ender, eller hvad vores fælles mål er – vi er bare enige om at vores hårde arbejde nok skal lønne sig på et tidspunkt.

Jeg faldt lige over dette citat som jeg synes symboliserer vores ideologi ret godt: “Selv i ordbogen kommer arbejde før succes

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det nye kontor