GIVEAWAY

Hvorfor er den bryllupskage så vigtig?

Bryllupskagen i flere etager er en gammel tradition som stammer fra England. Den tradition har vi danskere taget til os, og bryllupskagen betyder i dag derfor virkelig meget for rigtig mange brudepar. Vi skal selvfølgelig også have en bryllupskage, men den bliver formentlig noget anderledes end en traditionel bryllupskage (ligesom resten af vores bryllupsfest)…. 


Michael og jeg kan godt lide at stikke lidt ud fra mængden, det kan man vel også se på vores valg af bolig? 😅  Dette vil nok også gøre sig gældende i forhold til vores bryllupsfest, specielt traditionen om at det kun er kirkebryllupper som kombineres med et brag af en fest.

Tilbage til bryllupskagen… Vi har aftalt med Liv Martine (hende som vandt bagedysten i 2015) at hun skal kreere vores bryllupskage. Michael og jeg er begge enige om at kagen ikke skal være én stor kage i flere etager, men derimod et helt bord fyldt med flere forskellige lækre kager.
Jeg er ikke særlig stor fan af lagkage, og bryder mig ikke rigtig om flødeskum, så dette har selvfølgelig også stor indflydelse på vores lidt anderledes valg af bryllupskage. Jeg glemte før at nævne fondant…. flot ser det ud, men godt smager det virkelig ikke!

På torsdag skal vi til Nordjylland og tale med Liv om hvordan vi gerne vil have det, så hun har helt sikkert en masse gode ideer til kagebordet som vi slet ikke har overvejet. Jeg er i hvert fald overbevist om at vores bryllupskage-bord kommer til at smage helt forrygende og se skide godt ud! Vi glæder os! 

Billedet herunder har jeg hugget fra Livs Instagram, for jeg synes at det er flot og hele bordet ser bare så lækkert og indbydende ud. Så jeg håber at Michael og jeg kan blive enige om et kagebord med inspiration taget fra dette.

29995909_10156329414738777_665018524_o

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GIVEAWAY