Forhaven tager form

Ét af de store projekter

Reklame for Engelbert Strauss

Vi har taget hul på et af de helt store projekter her på gården. Vi er nemlig ved at redde vores smukke, gamle terrasse, som er på havesiden af huset. 

31740032_10156394680283777_4632821767239368704_n

Hele gården bærer jo præg af, at den er misvedligeholdt igennem mange år, og dette gælder i den grad også vores flotte, gamle terrasse som fører ned til haven fra vores stue. Vi har længe gået rundt om “den varme grød” og kviet os lidt for at gå i gang med renoveringen af denne, da vi ved at det er et kæmpe stort projekt, og det vil tage rigtig lang tid pga. terrassens efterhånden virkelige dårlige stand. Men nu er vi altså gået i krig! I sidste weekend gik vi nemlig i gang med at støbe et nyt fundament og støttemur til terrassen. Det er jo blot ét af de store projekter som vi har gang i her i foråret, som skal være færdig inden vores famøse bryllupsfest skal holdes i haven den 8. september.

Men hva’ med grejet egentlig? 

Jeg er før blevet spurgt om hvad jeg egentlig bruger af tøj når jeg er i “marken” og knokler i hus og have. Dette spørgsmål vil jeg gerne knytte et par bemærkninger til, da jeg synes at det er lidt en jungle at finde rundt i, når man som pige skal begå sig i den mandeverden, som arbejdstøj jo er rundt omkring i de lokale byggemarkeder. Jeg har før jeg mødte Michael altid arbejdet i gamle ridebukser og et par slidte kondisko, men nu hvor Michael er professionel håndværker, og kun benytter sig af “rigtig” arbejdstøj og sko er jeg også røget med på den vogn. Man skal jo aldrig gå ned på udstyr! Og lige med hensyn til køb af ordentligt arbejdstøj kan jeg kun give dette udsagn ret. Jeg har altid sikkerhedssko på, når vi arbejder i huset eller jeg arbejder i haven -sommer og vinter. Dem kan jeg simpelthen ikke undvære, for man lærer at bruge sine fødder som redskab til at sætte fra på, når man bærer tunge ting, nu hvor snuden på skoene ikke kan trykkes flade. Og noget andet er jo, at hvis man først taber én tung ting ned over tæerne, kan dette jo gøre at man bliver sat ud af spillet med renovering og arbejde i rigtig lang tid, og dette ville jo være fatalt. Jeg er også blevet typen som altid har arbejdsbukser på, og dette gælder alt arbejde som foretages på gården. Stoffet på arbejdsbukser er noget tykkere og meget mere modstandsdygtigt end almindeligt stof, og så er der jo plads til at have knæpuder i – disse vil jeg heller aldrig undvære! Så slipper man for at få ondt i knæene eller slæbe en pude med rundt, som man så glemmer at bruge alligevel.

Jeg har lavet en lille oversigt over items som jeg synes en hver kvinde der ikke er bange for at tage fat, burde investere i.

blue-and-brown-beer-brewing-kit-event-photo-collage

Jeg har fundet de fine produkter inde på engelbert-strauss.dk som til min store overraskelse har intet mindre end 237 produkter i kategorien arbejdstøj til kvinder! Imponerende.
Jeg er en gang imellem med Michael ude og montere for vores byggefirma, og jeg vil sige at det giver en smule street credit i byggemarkederne, byggepladserne og på lossepladsen at komme klædt i ordentlig arbejdstøj som kvinde – så bliver der ikke kigget hen over én, når man står i kø eller har brug for hjælp.

Tilbage til terrasseprojektet

Vi fik i sidste weekend støbt fundament og støttemur på begge sider af terrassen, så disse mure står stadig i støbeformene og hærder op. Det er et værre spindelvæv af træ og støtter lige nu, men de er der for at sikre at det hele ikke væltede, da vi skulle ind og grave ned under det gamle fundament.
31743516_10156394679828777_3204129212944351232_nNæste etape bliver at gøre det samme lige under trappen, da der er et stykke derunder, hvor vi ikke har støbt endnu. Vi turde simpelthen ikke at grave ét langt stykke, og så støbe det hele på en gang, da chancen for at det hele ville styrte ned, og måske hive halvdelen af husets facade med ned også, ville være væsentligt større.

Den her restaurering af terrassen skal laves over rigtig mange omgange, så det er et projekt vi vil komme til at gå til og fra – nok det meste af sommeren, men jeg vil løbende holde jer opdateret, når vi kommer længere i processen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Forhaven tager form