Vores kommende gårdsplads

Hvordan får vi råd?

I kølvandet på Anders Nielsen fra Salmon Street’s fantastiske indlæg om den negative diskurs der er om erhvervsuddannelserne og egentlig bare håndværkere generelt, har dette indlæg også fået mig til tasterne.
Anders’ indlæg endte virkelig med at gå viralt på Facebook, og jeg har netop set ham i Go’ Morgen Danmark, hvor der blev snakket videre om de problematikker som jeg helt klart har kunne nikke genkendende til i mange år. Hvis du endnu ikke har læst Anders’ indlæg, så kan du finde det lige her.

Det spørgsmål som hele tiden vender tilbage på min Instagram profil og her på bloggen er: “Hvad kostede gården?“, “Hvordan har i råd til det?” eller “Hvor får i pengene fra?”
Økonomi for mig er et meget privat emne, og jeg kunne aldrig selv finde på at spørge nogen om noget lignende, men der skal jo ikke mere end en lynsøgning på google til at finde prisen på alle solgte ejendomme i Danmark, så den pris har jeg aldrig gjort særlig meget for at skjule. Men mange har spurgt om vi har fået betalt renoveringen gennem en fond, eller fået noget støtte for at kunne kaste os over dette projekt. Jeg ved ikke om spørgsmålene havde været formuleret anderledes, hvis vi havde haft en anden erhvervsmæssig baggrund?

For vi har desværre ikke fået betalt renoveringen helt eller halvt af en fond eller andre instanser, det eneste vi har kunne drage nytte af, er at det gav cirka 70.000 kr. i energitilskud at sløjfe det gamle halmfyr på grunden og erstatte det med et helt nyt fyringsanlæg, de 70.000 kr. forsvandt dog som dug for solen, da vi skulle købe det nye fyringsanlæg.

Michael og jeg har begge to en erhvervsuddannelse i bagagen, for Michael er uddannet tømrer og jeg er uddannet frisør. Michaels oprindelige plan var egentlig at blive politibetjent, men da aldersgrænsen for uddannelsesstart var 21 år, så skulle han jo finde på noget at lave inden og valgte derfor at gå i lære som tømrer og blev ret hurtigt klar over at han aldrig skulle i gang med politiuddannelsen.
Michael har fortalt mange vilde historier fra sin læretid, hvor han flere gange er blevet set ned på som menneske af kunder, som han har gjort sig umage for at levere det bedste stykke arbejde hos som muligt. Hos en kunde er han engang blevet nægtet at få fyldt sin drikkedunk, da kunden slet ikke ville have noget med de håndværkere at gøre, som gik i sommervarmen og lagde nyt tag på deres hus.

Jeg selv gik i lære som frisør efter 10. klasse. Jeg havde vidst siden 8. klasse at jeg skulle i lære som frisør, så jeg ventede egentlig bare på at var blevet gammel nok til at komme i lære også på trods af at alle mine venner og veninder – lige pånær én eneste skulle på gymnasiet efter henholdsvis 9. og 10. klasse. Jeg har altid klaret mig godt i skolen og fået gode karakterer, så jeg måtte faktisk kæmpe for mit valg om at skulle starte på en erhvervsuddannelse overfor mine lærer og forældre. Det er jo en skam “kun” at blive frisør, når jeg nu havde evnerne til noget “mere”. Denne holdning er desværre meget mere generel i samfundet, og noget som jeg synes der skal laves virkelig meget om på. I alle praktik- og brobygningsforløb i folkeskolen kan jeg ligeledes huske at introduktion om diverse gymnasielle uddannelser fyldte cirka 90 % af taletiden, hvorimod erhvervsuddannelser kun fik de sidste 10%.
Jeg fandt selv en læreplads længe inden jeg gik ud af 10. klasse, så da jeg som 21 årig stod med mit svendebrev i hånden, var jeg virkelig glad og stolt. Det som en erhvervsuddannelse kan i forhold til tre år på gymnasiet er at det modner et ungt menneske så meget. Man får et stort ansvar på en arbejdsplads, hvor ens kollegaer er afhængige af ens fremmøde og arbejdsindsats, dette fandt jeg hurtigt ud af ikke var noget som folk kunne finde ud af da jeg senere tog en studentereksamen.

Der er flere ting som jeg synes gør frisørfaget til et alt for hårdt arbejde med udbyttet taget i betragtning, så jeg valgte at starte på HF, da jeg havde været uddannet frisør i to år. Her mødte jeg mange unge mennesker som nok kunne have haft rigtig godt af at søge andre steder hen, end der hvor jeg var endt, men en studenterhue skal man jo have, koste hvad det koste må: flere år undervejs end sædvanligt, en fraværsprocent på 20 og elendige karakterer. Hvad kan man så bruge den studentereksamen med et virkelig dårligt snit til? Ingenting.

Jeg blev som 25 årig student med et snit på 11,3 og dette snit havde jeg aldrig nogensinde kunne få, hvis jeg som  16 årig og skoletræt skulle have startet på gymnasiet. Jeg er overbevist om at det ville gavne rigtig mange unge mennesker at komme væk fra skolebænken i en periode efter folkeskolen, om det så er for at vende tilbage til gymnasiet, eller tage en erhvervsuddannelse og gøre karriere den vej igennem er jo ligegyldigt, men at jappe sig gennem gymnasiet udelukkende for at følge strømmen og samfundets normer gavner ingen.

Hvad er status så i Danmark? Status er at klare sig rigtig godt med en lang uddannelse fra universitetet. Har det ikke noget med lønnen at gøre også? Jeg mener helt klart at statussymbolet på en succesfuld karriere er at man er glad for det man laver, og at man føler at man får det ud af det som man er tilfreds med, alt afhængig af arbejdsindsats. En fin titel på engelsk i sin mailsignatur kan ærligtalt ikke hidse mig op, men sådan en tror jeg at der er mange som føler sig godt tilfreds med.

Jeg sætter virkelig pris på der hvor jeg er endt i dag. Jeg har siden jeg var 18 år gammel haft råd til min egen bil, flytte hjemmefra og hvis jeg havde brug for penge til flere fornøjelser så kunne jeg bare skrue op for arbejdstimerne.

Hvis Michael og jeg havde haft hver vores akademiske uddannelse, så havde vi aldrig haft mulighed for at købe Obdrupgård. Vi kan holde alle udgifterne for renovering nede på et minimum pga. at vi selv kan lave det hele. Vi har derfor mulighed for at vælge nogle lidt anderledes løsninger, nogle gange med nogle mere eksklusive materialer, da vi ikke har særlig mange udgifter til håndværkere.
Da vi var til første fremvisning af gården, sagde ejendomsmægleren at man nok skulle regne med at lægge 3-4 millioner ud over salgprisen til renoveringen, men dette budget ville slet ikke holde stik, hvis man skulle ud og købe sig til alt arbejde, hvis man hverken kunne eller ville lave noget selv.

Michael og jeg arbejder begge to hårdt og meget for at opnå vores drømme. Vi driver sammen Shopfitters Denmark ApS og Shopfitters Norway som bygger og renoverer tøjbutikker i hele Europa. Michael har selv startet virksomheden for 11 år siden, og vi beskæftiger i dag omkring 50 mand. Jeg synes at Michael og jeg er gode eksempler på at man kan det man vil – også “kun” med en tømrer- og frisøruddannelse, sålænge at man er villig til at investere de arbejdstimer som det kræves for at nå sine mål.

Vi var engang til en fest hvor snakken som altid med fremmede mennesker, hurtigt kan dreje ind på hvad man laver til hverdag. Jeg var netop blevet student og havde derfor min hue på, jeg forklarede at jeg havde taget en studentereksamen fordi at jeg gerne ville læse til bygningsingeniør og derfor stoppe som frisør. Jeg blev spurgt om hvordan det var gået til eksamenerne og pralede selvfølgelig lidt med mit fine snit, hvorefter bemærkningen kom, at det var da virkelig flot gået, når jeg nu var frisør..

Jeg sidder nu som finansdirektør i Shopfitters Denmark, så jeg kom aldrig i gang med at læse til ingeniør. Her må jeg nu kæmpe mod fordommen om at jeg er håndværkerkonen, som pænt er blevet sat på en kontorstol foran computeren og må finde en eller anden rolle at varetage for min lidt for høje “kontordameløn”. Sandheden er en anden og det ved både Michael og jeg, så det er jo det vigtigste, men hvorfor ikke bare anderkende og glæde sig over når det går godt for andre, om man så er murer, SOSU-assistent, elektriker eller frisør.

 

41 kommentarer

  • Vibeke

    Sådan!! Godt opråb og hvor har du ret!
    Både jeg og min mand har også taget en erhvervsuddannelse og det samme har vores tre børn. I vores øjne er det den bedste investering man ka gøre, for det giver “hår på brystet”, det modner og det er ikke spild af gode år. Tværtimod giver det langt større muligheder og der er ikke nogen af os der sidder med su-gæld som mange gør efter årene i gymnasiet.
    Godt at der kommer fokus på emnet så fordommene forhåbentligt kan forsvinde.

    Kh Vibeke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Well spoken! Det skræmmende er st selvom jeg var en proffesionsbachelor, som self ikke er en universitetsuddannelse, men stadig lugter lidt mere hen af ‘en fornem uddannelse’ så blev jeg i starten ofte spurgt hvorfor jeg ‘kun’ ville være sygeplejerske, og om jeg så ville læse medicin senere. Hvorfor kan man aldrig få lov at ‘nøjes’ med det der interreserer en? Og jeg havde heldigvis over 4 sabbatår, for præcis som du nævnte, man har brug for nogle år til at lege voksen med ansvar osv, inden man skal læse videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    God historie, god pointe, god morale. Og største respekt i jeres retning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Jeg tager hatten så meget af for jer og det I har gang i. I er et rigtig godt bevis på at hvis man har viljen og har lyst til at tage fat. Så kan man nå langt her i livet. Så tak for at du bakker op om Anders med dit indlæg og viser at man har alle muligheder her i livet hvis man ikke blot sidder og venter på det hele kommer af sig selv 👍❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg synes du har SÅ ret i dine betragtninger om erhvervsuddannelser- jeg synes det er mega sejt, at kunne udrette noget praktisk og jeg har intet andet end respekt for håndværkere og frisører etc. dog vil jeg mene, at det ikke nødvendigvis er den rette konklusion, at folk ser ned på jer eller andre, fordi de spørger til økonomi. Vi er to universitetsuddannede som renoverer, og vi får nøjagtigt samme spørgsmål som du beskriver. Jeg tror simpelthen, det handler om- at man selv spejler sig i andres projekter, og gerne vil vide, om det er noget man selv ville have råd til. I hvert fald det jeg oplever. Og så er jeg iøvrigt også selv meget nysgerrig på andres omkostninger ved hus og renovering- ikke fordi jeg er spor mistroisk eller misundelig, men fordi det er spændende og relevant for vores egne projekter – jeg synes faktisk det er lidt spøjst økonomi er så tabubelagt- jeg tænker da, det bare er penge og at åbenhed kan hjælpe andre? Bare en tanke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mie
      Jeg tænker helt sikkert også at nogen spørger ind til vores budgetter af helt andre interesser, som du beskriver at det kan være relevant for sine egne projekter. Økonomi er jo et meget tabubelagt emne at tale højt om i al almindelig, dette tror jeg da helt klart skyldes Janteloven. Man ville nødig reklamere hvis det gik godt for en.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Super godt at sætte fokus på emnet! Jeg er selv i fuld gang med at læse statskundskab og ville være en elendig håndværker… Men synes virkelig at det er et problem for vores samfund at der er så dårlig en diskurs omkring erhvervsuddannelser for det er jo simpelhen så vigtigt at vi har gode håndværkere! Min far er også tømrer og han er jo en kæmpe gave for familien 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Forstår godt hvad du mener og hvor du vil hen med dit indlæg. Jeg er fra landet og har oplevet og oplever stadig hvordan landbruget og dem, der arbejder der bliver omtalt i negative vendinger. Selv syntes jeg, at der er noget fascinerende over håndens arbejde. At kunne se et produkt om det så er et tag, en hæklet klud eller et nybagt brød. Som ansat i sundhedsfaget kan jeg tilbyde samtaler, støtte, vejledning men kan aldrig fremvise et produkt eller en reel virkning af det jeg laver. Ingen målbarhed. Vi tror vi gør en forskel men reelt ved vi det ikke😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Så dejligt at der er kommet fokus på netop dette!
    Jeg er selv uddannet frisør og har arbejdet fuldtid som dette i 11 år (plus de fire års lærertid).
    Da jeg startede i lærer følte jeg ikke der var samme fokus på at vælge videregående uddannelser. Men det er kommet snigende de sidste ti år, hvilket gør at der bliver færre der søger ind på uddannelsen og generelt færre der tager erhvervsuddannelser.
    Ingen fag er dårlige fag. Der er brug for os alle!
    Synes også der burde fokuseres på at ved at tage en erhvervsuddannelse, er du sikret job og faktisk en rigtig god løn på den anden side. Win!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det synes jeg virkelig også! Der er rigtig mange fordele ved en erhvervsuddannelse, man kommer jo også ofte på arbejdsmarkedet 10-12 år før mennesker som tager lange uddannelser, det har jeg da draget god nytte af 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Der hvor jeg kommer fra i lille Danmark er der heldigvis aldrig blevet set ned på folk med en erhvervsuddannelse – så når folk siger de er uddannet tømrer eller mekaniker, så tænker jeg straks “fedt, så har jeg en bekendt der enten kan lave mit hus eller bil” 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sanne
      Ja, det kan jeg godt nikke genkendende til. Vi bor jo også på landet, og her er det bare virkelig dejligt og praktisk at kende folk med forskellige håndværksmæssige baggrunde. Det er fantastisk! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Det er en rigtig god debat at få igang. Hvad andre tænker om jobstatus, bør aldrig være afgørende for at gå efter sine drømme, men det er desværre endt med at man ofte “stemples” efter jobtitler/uddannelse.
    Mht om spørgsmålene omkring økonomien på jeres herregårdsdrøm, så tænker jeg, at rigtig mange bare bliver inspireret af hvor lang I er nået, og hvordan man selv kan lykkes med at sætte sådan et hus i stand 😊.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rikke
      Ja, det tænker jeg godt at du kan have ret i. Mange af spørgsmålene har sikkert en dybere interesse end “hvordan mon de to kan få råd til det” hvis man selv er i gang med et byggeprojekt, så er det klart at økonomien og interessen for den spiller en væsentlig rolle.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Fedt indlæg og mega vigtigt. Jeg er selv en af dem som fulgte strømmen og fik den studenterstudentereksamen med et halv dårligt snit. Fik en bachelor og fandt hurtigt ud af at det job, gjorde mig på ingen måde glad. Er nu igang med en kontoruddannelse og det et mit livs bedste beslutning. 😊👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak skal du have 🙂 Det vigtigste er at finde sin rette hylde, og så er det jo fuldstændig ligegyldigt hvad der står på papiret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Et skønt, og vigtigt, indlæg!
    Der er alt for meget fokus på, at Danmark skal uddanne akademikere. Men det er jo ikke alle, som har lyst til at gå den vej. Og så er jeg ikke selv så handy, så er utrolig taknemlig for at der findes dygtige mennesker, der kan deres håndværk 😊.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jasmin

    Hvor er det du skriver så fuldstændig rigtig. Same here, har kæmpet for at få køb til min frisørudd.for 11 år siden. Andere de gik i sammen skole som mig, er først færdig med deres akademisk uddannelser nu og har ikke en enkelt mdr arbejdet og fylder snart 30. ” men du er jo kun frisør ” jamen, jo.
    Og så har jeg valgt at flytte til Denmark uden en idé om jeres sprog. Men jeg er virkelig tilfredse med anerkendelse man få for ” kun en frisørfag” her 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina Enggaard

    Folk er frække i dag, og tør spørge om hvad som helst, blande sig i hvad som helst og ikke mindst ytre sig om alt – så længe det foregår bag skærmen. For så er man jo fri for en direkte konfrontation med sin egen ytring.. Ja, det er så én af mine fordomme 😅
    Jeg følger dig/jer, og har gjort det længe, og jeg må indrømme, at tanken da også har strejfet mig i starten; gad vide hvordan de søde mennesker min får råd? Men jeg har såmænd tænkt, at I var hårdtarbejdende, og ikke sad med en foræring eller noget andet i baglommen.
    Så tak for din historie, og respekt til jer for at følge jeres drømme og ikke mindst knokle for at nå dem! I er en kæmpe inspiration at følge, da vi herhjemme har mange af de samme interesser. Vi bor på gård, har heste, høns, hund, kat. Jeg går op i indretning, manden er “gør det selv”, og jeg elsker vores kæmpe grund med en have vi efterhånden har fået sat godt skik på. Vi har så 2 børn også på 2 og 5 år, så ingen tvivl om, at renoveringsprojektet har været tvunget lidt på stand by. Pyt skidt. Vi skal nok nå det, for vi elsker det. PS. Jeres gulv i kælderetagen har vi besluttet at kopiere til vores gulv i vores nye drivhus, der er ved at blive etableret 👌😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak skal du have 🙂
      Jeg er glad for at du vil følge med og kan blive inspireret. Det lyder spændende med drivhuset 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Hej
    Jeg forstår godt du røg til tasterne, det er et mega vigtigt fokus, som mange let glemmer.

    Hvad er der ved fine titler, hvis man er ulykkelig eller utilfreds. Desværre er det ofte først når tingene bliver sat i perspektiv at man får øjnene op for hvad der virkelig betyder noget i livet.

    Jeg har selv 2 sønner og jeg håber så inderligt at der kommer 2 selvstændige mænd ud af dem.
    2 som vil vælge noget de brænder for og som vil acceptere at man ændrer sig og måske ikke laver det samme hele livet.

    Til jer vil jeg sige at jeg er fuld af beundring over det I gør, hold da op et projekt, mange projekter! Det bliver virkelig en drøm af en herregård.

    Hermed er min første kommentar nogensinde på en blog skrevet, fordi det gav mening.

    God arbejdslyst og tak fordi jeg må følge med😊

    Kærligst Berit

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Jeg er simpelthen så enig i det du skriver! Jeg har en universitetsuddannelse, men jeg bruger jævnligt energi på at tale med andre om, hvordan min uddannelse ikke er sværere eller finere end andre uddannelser. Lige som, at nogle ikke egner sig til at tage den uddannelse jeg har, så egner jeg mig for eksempel heller ikke til at tage en uddannelse som mekaniker eller lignende. Vi har forskellige kompetencer, men det gør aldrig min uddannelse sværere eller finere end en erhvervsuddannelse. Man skal arbejde med det man brænder for og er god til, uanset uddannelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    I er pisse seje – og af mange årsager! Jeres virksomhed(er), jeres ejendom, jeres energiniveau, jeres ambitionsniveau. Jeg er vild med det hele! Selv er jeg uddannet fra universitetet og er i dag gymnasielærer, men gennem hele min uddannelse og senere som underviser på både universitetet og nu gymnasiet er jeg stødt på så meget ugidelighed. For mig at se handler det ikke om, om man er frisør, tømrer, bankmand, hoteldirektør, gymnasielærer eller hvad pokker man nu er. Det handler om ens indstilling til det arbejde, man skal udføre – det være sig både reelt arbejde og studie. Jeg elsker at arbejde med unge mennesker. De er sjove, naive, kloge, skøre og skide søde. Men nogle af dem er virkelig også eksperter i at spilde eget liv og talenter – og det er ofte dem, hvor samfundet i min optik tænker, at de burde have taget en erhvervsuddannelse. Men jeg har svært ved at forestille mig, hvilken virksomhed der kunne have brug for at have en slatten teenager i lære? Den der slattenhed er der ikke brug for nogen steder overhovedet. Jeg håber, at nogle af de elever hos os, som tydeligvis ikke gider være hos os – hvad enten de er fagligt dygtige eller ej – vil turde vælge noget andet med sådan nogle som dig og Anders som forbilleder, inden de når at blive totalt ugidelige. Det har vi i den grad brug for som samfund, og der er tilsvarende en stor gruppe af unge, som har brug for at opleve, at der er andre veje i livet end den slagne gennem gymnasie og lang- eller mellemlang videregående uddannelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det har du nemlig helt ret i. Det var lige præcis den ugidelighed jeg oplevede da jeg startede i en HF klasse. Det er spild af tid, både for dem selv, lærerne og os i klassen som var der fordi at vi rigtig gerne ville. Jeg håber virkelig at der vil blive anbefalet sådanne elever at finde på noget andet i en periode, hvis det virkelig er den studentereksamen man gerne vil have, i stedet for bare at skulle have dem kørt igennem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Jeg tog efter 9 og 10 klasse på efterskole et sabbatår hvor jeg arbejde, og pga det fik jeg igen lyst til at læse videre og tog en HTX eksamen. Herefter arbejde jeg igen et par år inden jeg tog en profession bachelor på 3,5 år, og fik lige 2 børn imens. Efterfølgende arbejdede jeg med alt andet end det jeg var uddannet til, og nu 9 år efter min mine eksamen som jeg egentligt havde tænkt jer skulle læse videre på, har jeg grundet en kronisk sygdom fået et flexjob som bogholder (uden nogen uddannelse i det), og jeg har aldrig været gladere for det jeg laver ☺️
    Selvom jeg ofte må høre på at jeg burde stræbe efter at bruge min uddannelse til noget mere, så er jeg glad for at tjene mindre, arbejde lidt mindre og have mere tid til mine børn ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er fuldstændig enig.
    Jeg mener desuden der er desuden for meget fokus på gennemsnit.. Et afsonet der intet betyder når først kompentencerne er lært.
    At have et højt snit betyder ikke nødvendigvis at du bliver den bedste (og mest empatiske) læge, sygeplejerske, jordmoder eller andet.
    Tværtimod er personen indeni, den flair, den tid og de kræfter man lægger i det meget vigtigere.
    Med flid kommer man længst. 🙂
    Jeg har selv en dejlig fin titel i min mailsignatur, men den betyder intet, tværtimod er det at jeg kan lide at stå op om morgenen det vigtigste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Tak for dit indlæg Josefine…jeg har teenagebørn og har igen og igen været til møder på skolen, hvor lærere og Uu-vejledere næste udelukkende taler om gymnasiet, som en vej efter folkeskolen. Når jeg så nævner erhvervsuddannelser eller et år med arbejde, rejse eller noget andet som modner og kan være meget sjovere end at forsætte i skole (som de unge mennesker jo har haft som hverdag siden de var små), så mødes man af misbilligende blikke fra andre forældre og lærere…. Så tak.
    Håber dit indlæg kan deles på Facebook

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monika

    Jeg erklærer mig også enig i ovenstående! Jeg tror dog ikke nødvendigvis, at folk undrer sig over det økonomiske aspekt pga jeres erhvervsmæssige baggrund. Igen og igen ser man, at de gamle, smukke huse og gårde købes til erhvervsbrug eller bygges om til lejligheder, hvilket begrundes med, at “ingen jo har råd til at købe og bo i sådan et hus”. Mon ikke det kan være en årsag til spørgsmålene om økonomi? Bare en tanke.

    Venlig hilsen Monika.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Super gode pointer ! Jeg vil dog lige tilføje, at folk med akademiske uddannelser ikke nødvendigvis har hænderne skruet omvendt på 😉
    Essensen i det hele er vel netop, at man ikke skal dømme folk og deres evner ud fra deres uddannelse og titel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes I mega f**cking seje og synes det er så sjovt at følge med i jeres projekter. Jeg har selv ingen uddannelse, men vil sige jeg har klaret mig ret godt alligevel. Og det er der mange der har klaret. Bill Gates, Richard Branson, Steve Jobs, Michael Dell… I sparker røv. 👊🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina W.

    Jeg er fuldstændig enig med dig. Der bliver set for meget ned på erhvervsuddannelserne. Det er jo der hvor der bliver – er – mangel på arbejdskraft. Jeg synes I gør det godt. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores kommende gårdsplads