Nu med lamper i spisestuen

Ny beboer på gården

Jeg har alt for længe ikke fået opdateret herinde, hverken om stort eller småt i forbindelse med renoveringen af gården eller hvad der sker i vores liv, og dette mønster vil jeg meget gerne ud af igen. Det har selvfølgelig skyldes travlhed med arbejde, men jeg må få prioriteret en smule anderledes, da jeg synes at det er hyggeligt at i er så mange som gerne vil følge med i hvad der sker her på gården.

Denne blog handler ikke udelukkende om vores renovering af Obdrupgård, for jeg skriver også lidt om hvordan vores dagligdag er her på landet, og om større begivenheder i vores liv.

En af de store begivenheder som der netop er sket her på gården er, at vores bedste ven igennem 8 år, vores elskede engelske bulldog Pablo, desværre måtte aflives pga. et alt for slidt skellet. Sådan er livet, og det ved man også godt når man vælger at anskaffe sig dyr, men beslutningen er aldrig særlig sjov, når man pludselig står i den.

Vi kunne overhovedet ikke undvære en hund her på gården, så allerede dagen efter at Pablo var blevet aflivet fandt vi denne lille blå mus til salg, og hentede ham samme eftermiddag.

Sig derfor Hej til Carlo, han kommer helt sikkert til at optræde i alle mulige andre sammenhænge. Han er en old english bulldog på lige netop 9 uger i dag.

Han er allerede faldet rigtig godt til hos os, i huset og i dagligdagen på kontoret.

 

4 kommentarer

  • Vibeke Lippold

    Det er aldrig let at sige farvel til sine trofaste firbenede venner. Men forstår godt at I gerne hurtigt ville ha en ny hund, at kaste jeres kærlighed på. Han er simpelthen også en lille charmebøf og jeg håber at I får mange dejlige, hyggelige og sjove år sammen med ham 🙂
    Kh Vibeke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Han er så lækker 😍 En rigtig charmetrold 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu med lamper i spisestuen