Ny beboer på gården

2. sal bliver ryddet

Vi har besluttet os for at skifte taget på huset allerede efter nytår. Det var egentlig ikke en del af den oprindelige plan da vi købte gården. Men efter at vi har lært huset bedre at kende, så har vi fundet ud af at dette er den bedste løsning. Det var heller ikke planen at vi skulle i gang med denne store etape af renoveringen allerede nu, men muligheden bød sig, da vi har hyret en rigtig god tømrer til at stå for opgaven.

Vi skal ikke selv lave taget på huset, og det har vi været klar over lige fra begyndelsen, da vi fandt ud af at vi blev nødt til at skifte taget. Vi har slet ikke har tid til at rykke så lang tid ud i kalenderen som det kræver at komme i mål med det, og så har Michael ikke beskæftiget sig med tage og den slags tømrerarbejde i snart 15 år, derfor er det godt givet ud at vi for en gang skyld ofrer et større budget til eksterne håndværkere.

Vi har i denne uge taget hul på forarbejdet af  “projekt nyt tag” da vi skal have ryddet ud på 2. sal først. Michael gik i gang med rykke alle skunkvægge, skråvægge og lofter ned engang sidste år, for at se hvordan det stod til med alle spær og bjælker. Det så heldigvis fint ud, men længere kom vi så ikke, da alt affald fra det stadig lå deroppe.

Nu er vi så gået i gang med at få ryddet alt dette ud, og samtidig brække alle trævægge ned, så vi ender med at have ét stort rum inden at selve tag projektet begynder.

Sådan så det ud da vi startede i denne uge.

Og nu ser det således ud. Væggene mellem fire af af værelserne er blevet savet ned og båret ud, så etagen ser allerede meget anderledes ud nu.

Det bliver en rigtig dejlig opgave at få skovlet al det gamle puds som er banket af væggene ud i en container…. men den tid, den sorg 😂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny beboer på gården